TURISME    OM BLEKINGE    KULTUR    SAMFÆRDSEL    KOMMUNER    NATUR    HISTORIA
  Tekst:  M  L  XL



Kommuner

Blekinge har fem kommuner, hvis centre ligger ca. 30 kilometer fra hinanden.

Karlskrona blev anlagt i 1680 som base for den svenske flåde, og sporene efter dette er så talrige og velbevarede, at orlogsbyen i dag er med på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Fremsynede satsninger inden for netværket TelecomCity har skabt et internationalt førende udviklingsmiljø med fokus på telekommunikation.

Karlshamn har fra begyndelsen af været købmændenes by med livlige forbindelser både til lands og til vands. Byen har bevaret sin betydning som havneby for industri og handel, men med oprettelsen af Högskolan og logistikvirksomhedernes stærke position er foretagsomheden blevet udvidet.

Ronneby omtales allerede i 1200-tallet. Det traditionsrige kursted Ronneby Brunn er i dag et af Europas største og mest moderne hotel- og spa-anlæg. Lige ved siden af ligger Soft Center, et udviklingscenter med virksomheder, uddannelse og forskning med fokus på IT under samme tag.

Sölvesborg har lange traditioner. Selve bykernen afspejler stadig den middelalderlige købstad. Kommunen har mange livskraftige småvirksomheder. Landbruget, fiskeriet og pelsdyrerhvervet dominerer. Og havnen tilhører de mere livlige i regionen.

Olofström er Blekinges eneste indlandskommune. Selve byen er ung, men den er vokset op omkring et jernværk, som blev anlagt i 1735, og som i dag er Blekinges største virksomhed, nemlig Volvo Personvagnar AB, Karosskomponenter. Dette har frembragt en kultur med fokus på industriel udvikling såvel inden for forskning og uddannelse som produktion og produktudvikling.  

Hurtige links til kommunerne i Blekinge:

Karlskrona

Karlshamn

Ronneby

Sölvesborg

Olofström